april 22, 2017

Om OVAM

OVAM står for Organisational Value Adding Method.

OVAM er skabt med en ambition om at udvikle registrerings- og dokumentationsmetoder, der ikke blot opfanger og afspejler en række vigtige data men i sig selv skaber den effekt og de data, som organisationen arbejder for.

AT METODERNE ALTSÅ I SIG SELV SKABER VÆRDI

For den person der taster data ind i systemet.

I de fleste af de systemer vi kender, taster personer data ind i registrerings- og dokumentationssystemer, så andre kan bruge dataene. I OVAMs systemer er det et ufravigeligt krav, at personen selv opnår ”værdi” ved at bruge systemet.

Denne værdiskabelse for personen gælder både, hvis denne person er kunde, patient eller bruger af organisationens ydelser, eller hvis personen er medarbejder eller leder  i organisationen.

 

 

For den organisation der er vært for systemet

I de fleste af de systemer vi kender, bruges en række faste spørgsmål defineret af ”andre”. Der er således ofte stor forskel på dem der har defineret spørgsmålene og dem, der skal leve med konsekvensen af svaret på spørgsmålene.

I OVAM har vi både en række faste ”koncepter” til organisationsmålinger, teamudvikling, konflikthåndtering og kompetenceudvikling. Men vi bruger ofte systemet til at skræddersy de spørgsmål, som det er vigtigst for organisationen at arbejde med for at skabe øget værdi.